Fremsendelse af hestehår:
Når du har afgivet din bestilling i webshoppen skal du sende dine hestehår til os på adressen: Toftelund Design, Ådalen 119, 9700 Brønderslev. Husk at angive ønsket længde på armbånd, halskæde og øreringe (se mere om længde/mål længere nede). Du kan enten vedlægge en seddel sammen med hårene, når du sender dem, eller du kan udfylde formularen, der ligger under fanen Information (link er her).
Hvilke hår skal vi bruge:
Hårene skal være samlet i et elastik - de behøver ikke være vasket - det klarer vi.
Til et armbånd skal vi bruge en tot halehår på tykkelse med en tynd lillefinger - og hårene skal være så lange som muligt - især hvis armbåndet skal gå to gange rundt.
Til en halskæde skal vi bruge en tot halehår på tykkelse med en blyant - og alle hårene skal være så lange som muligt - og mindst 60 cm.
Til øreringe samt nøgleringe/lykkeengle med lange hår skal vi ikke bruge så lange hår (dog en blyantstykkelse).
Til smykker hvor hårene er støbt ind i perlen skal der blot bruges, det der svarer til 10 lange halehår.
Længde/mål på armbånd og halskæde:
Da det er individuelt, hvor tæt/løst vi ønsker vores armbånd skal sidde, skal du oplyse os om hvilken længde, dit armbånd skal have. Du skal være opmærksom på, at jo tykkere et armbånd du bestiller, jo længere skal det være. De fleste vælger at lægge 2-3 centimeter til omkredsen af sit håndled (det smalleste sted) til et rundt flettet armbånd (f.eks. model Samson).
Det samme gælder for halskæder. De laves dog ret tynde, så de ikke bliver for stive og for voldsomme.
Hvis du er i tvivl, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Armbånd med magnetlås måles fra ende til ende (uden den lille magnetdel, som sættes ind i modparten af låsen).
Armbånd og halskæde med forlængerstykke måles fra karabin til det inderste led (dvs. forlængerstykket medregnes ikke i længden).
Øreringe måles fra ende af ørekrog/creol til ende af hestehårs vedhænget (altså længden på vedhængsdelen).